Min fætters lille pige skulle døbes i går, så det var jo en fremragende anledning til at få indviet Stella McCartney-kjolen. Den er simpelthen SÅ fin, elsker den allerede højt. Jeg forudser at vi får en lang og lykkelig fremtid sammen. :)
Stella McCartney dress, Topshop studded booties
I øvrigt, til sådan en barnedåb ik’, der starter man jo ligesom i kirken.
Og jeg er virkelig langt fra kristen. Jeg er hverken døbt eller konfirmeret (hippie-forældre, you know), og har et lidt anstrengt forhold til kristendommen, Bibelen og mange af de kirkelige ritualer.
- og jeg har rent faktisk læst Bibelen. Mente ikke at jeg uden videre kunne afskrive noget, uden i det mindste at vide lidt om HVAD jeg afskrev.
Men altså, når man sådan sidder der i kirken en søndag formiddag, så kan man godt undre sig lidt.
I går var der fx 3 børn der skulle døbes og derfor en fyldt kirke. Og nu ved jeg godt at jeg arbejder med brand og strategi-udvikling til hverdag, men hvis nu JEG var præst ik’.
- og jeg på forhånd vidste, at min kirke ville være fyldt om søndagen (pga de her 3 barnedåb). Og jeg sådan til hverdag kæmpede lidt med manglende besøgstal. Ja så ville jeg jo nok se sådan en søndag som en kærkommen mulighed for at kapre nye kunder. Måske overveje at peppe mine salmevalg og min prædiken osv lidt op, for hey, let’s face it: den sædvanlige stil har jo ikke ligefrem vist sig specielt succesrig i det nye årtusinde.
JEG ville nok korte min prædiken lidt af, snakke om noget nutidigt, måske forsøge at være lidt morsom (tænk hvis folk rent faktisk grinede!! I Kirken!! – hvor ville det dog være befriende), genopfriske min præsentationsteknik (hvis det overhovedet er et fag på teologistudiet?? Det burde det være!), og vælge nogle salmer folk kender. Jeg ved godt der ikke er mange, men come on. Lidt er der altså. Jeg ved det, for jeg fik bladret det meste af salmebogen igennem i går! Og hvad sker der lige for alle de der dystre, dommedagsprofetiske og helvede på jord’ish 1800-tals salmer med 17 vers??
HVIS jeg nu rent faktisk gjorde de her ting. Altså peppede min gudstjeneste lidt op (og måske kortede den lidt af?), så KUNNE det jo være, at enkelte af de her barnedåbs-søndags-besøgende ikke kun blev engangs-gæster, men rent faktisk fik lyst til at komme søndagen efter igen. Eller en anden søndag. Eller måske flere søndage! Frivilligt, og ikke fordi man havde modtaget en barnedåbs/bryllups/konfirmations- invitation.
Det var så hvad JEG ville have gjort, hvis jeg var hende med præstekjolen på.
Hvad HUN vælger, er at piske folk igennem en 5 kvarter lang gudstjeneste, med 17-vers komplet ukendte helvede-på-jord’ish salmer og en prædiken, der ville have været et hit i 1700-grønlangkål. Dét kan da dræbe enhver lyst til genbesøg. Eller hvad?
- som min kusine sagde da vi kom ud af kirken: “Nu melder jeg mig simpelthen ud. Mage til VÅS skal man lede længe efter”
(og jeg ved godt at der vist nok er nogle traditioner knyttet til 1. søndag efter påske, men de sidste 2 barnedåb jeg har været til (i forskellige kirker) har været præcis lige så slemme. Det BURDE da være muligt at gøre sådan et kirkebesøg lidt mindre dræbende for menigmand. Eller er jeg den eneste, der synes det er spild af tid??)