A Pash for Fashion

A Pash for Fashion header image 4

Entries Tagged as 'me'

Football-fever?

June 21st, 2010 · No Comments · Daily Life, inspiration, me

Phew, sådan en weekend går bare ALT for hurtigt. En 15-års fødselsdag, royalt bryllup og landskamp krydret med snasket pizza og Fynske Forår kunne hurtigt få en lørdag til at forsvinde. På den gode måde selvfølgelig.. :)
Og selvom fodboldkampen blot var undskyldningen for uhæmmet kalorieindtag og øldrikkeri, må jeg indrømme at jeg blev lidt fanget. Synes faktisk at den var helt.. ..spændende!?! – altså, hvornår er jeg lige blevet sådan én, der GIDER se fodbold??

Og måske er jeg ramt af mere end blot fodbold-feber. ..for altså, HVIS jeg nu stod og skulle til landskamp på torsdag, i ved, sådan live and all, så ville jeg nok lade mig inspirere af fru Beckham (sagde jeg virkelig det??), der faktisk gjorde det helt ok til VM for 4 år siden (på tøjfronten that is. Og accessories-fronten. Alt det andet skal man vist bare se bort fra).

Men hun er da cool her i hvide jeans, grå tank-top, oversize taske og herreur. Og labre solbriller. Helt klart et look jeg må copycat’te i løbet af sommeren.

Og hvis man skal gå all the danish dynamite way i rødt og hvidt:

- jeg ville så vælge en lidt anden længde shorts.. Og ikke kun pga mine lår-issues.. ;)

Tags:

Cry Baby..

June 20th, 2010 · 3 Comments · me, random stuff

Ok, jeg kunne så bare endnu en gang konstatere, at jeg aldrig kan blive gift. As in EVER!
Jeg vil jo vræle mig igennem alting. Tss, Kronprins Frederik go home. TudeMarie må helt klart være mit mellemnavn.

Og jeg mener, det her kunne jo ikke engang undskyldes med nationalfølelse eller noget. De var jo… ..svenskere! Og alligevel sidder man der med klump i halsen og våde kinder.. – fordi det bare er så stort. Og smukt. Og vildt.
Og ikke bare royale bryllupper. Men alle bryllupper! Jeg bliver lige rørt hver gang. Selv når det er folk jeg ikke kender*, skal jeg helgarderes med vandfast makeup.. Ahmen altså.. ;)
- så kan i lige forestille jer hvordan mit eget bryllup ville foregå?? – hmm, findes der monstro vandfaste brudekjoler?

Men fin, det var hun nu, hende Victoria. :)

Og Mary var jo som altid indbegrebet af klasse og god stil:

(og spanske Letizia er så smuk at det gør helt ondt. Men jeg kan selvfølgelig ikke finde et billede af hende fra i går. Træls!)

* Ok, det kom lige til at lyde som om jeg stalker fremmede menneskers bryllup. Det gør jeg dog  ikke! ;)
Men jeg blev engang inviteret med til min (meget) nye kæreste’s stedbrors bryllup. Og selvom jeg kun havde mødt ham (altså stedbroren, ;D ) og hans kommende kone én gang, før jeg så dem der ved alteret, så vrælede jeg mere end resten af kirken til sammen. Not cool Signe, not cool at all!!

Tags:

The war ain’t over!

May 12th, 2010 · 4 Comments · arrivals, me, random stuff

Hmm.. Ja, okay.. ..altså jeg var vel sådan set godt klar over det. Men det blev bare ekstremt tydeligt, da jeg forsøgte at klemme mig ned i de nyindkøbte H&M shorts..

De der ekstra julekilo som jeg erklærede krig i januar, ik’? Altså, hvordan skal jeg sige det:
Jeg tror sgu’ de har vundet første runde!!
Det er i hvert fald lige som om de har formeret sig. .. ?? ..  (forstår det slet, slet ikke. Købte jo medlemsskab til FitnessWorld und alles??
At det så kun er blevet brugt til den ene (jeg gentager: 1 !?!) time på 5 måneder, burde vel ikke betyde noget. Eller?? :D
-i tankerne har jeg jo været oppe og træne MANGE gange! ;)

Men en ting er helt sikker: det bliver IKKE før om fem kilo at i får mig at se i de her shorts!!

- og i kommer nok heller aldrig til at se mig i dem uden strømpebukser under. Men det giver jo sig selv hvis det her vejr fortsætter.
Altså hvad sker der lige for oktober-vejr i maj!?!!?

My H&M-shorts arrived yesterday. And, ahem, I definitely need to loose some punds before I’ll wear them in public. ;)

Tags:

Back to nature.. ;)

April 19th, 2010 · No Comments · Personal outfit, me, random stuff

Var jo til økodag i går. Er I klar over, hvor svært det er at fange sådan en hoppende/dansende ko med kameraet??
Jeg kunne i hvert fald ikke! Men ok, det kan selvfølgelig også bare sige mere om mine evner med et kamera, end køernes villighed til at lade sig forevige hoppende, hahah.

Udover køer var der også en masse andre dyr på bondegården. Bl.a. det sødeste lille lysebrune lam. Nååååhr. ♥ Jeg elsker lam.
Jeg har set/haft masser af lam i min barndom, men i går var første gang jeg så sådan et lysebrunt et. Puhh, hvor var det altså bare SØDT! Jeg var SÅ tæt på at stjæle det med hjem!!

Nåhmen, øhh, inden der går helt Morten Korch i den, må i hellere lige få et billede af gårsdagens outfit. ;)
.. eller.. hmm, i hvert fald det jeg havde på udenfor.
Jeg var faktisk i ført mine nye flade støvler. Som var helt perfekte til dagen i går.
For hvor meget jeg end elsker høje hæle, så er høje hæle + bondegård måske ikke lige det perfekte match. ;)

Tags:

Sunday morning

April 18th, 2010 · 4 Comments · me

Argh altså. Nogle gange er jeg simpelthen bare for meget A-menneske. Selv for mig selv. Vågne 5.25? På en søndag Signe!?! Really??

Så lige nu er klokken 08.14, Fenja er luftet (jeg kan så fortælle at man har hundeskoven RET meget for sig selv, sådan kl 6.30 en søndag morgen!), vasketøjet ordnet, et par kapitler i Jo Nesbø’s Rødhals læst, mine saved search’es på Ebay tjekket og den næste halve time skal tilbringes i selskab med en latte og mine yndlingsblogs. Fik jeg sagt at det er søndag morgen??
Jeg gentager lige: nogle gange er jeg bare ALT for meget A-menneske!!

Nå, men hvis du nu også er (forholdsvis) tidligt oppe, og har et barn eller mulighed for at låne et, eller bare har lyst til at se en flok dansende køer, så er det jo i dag at øko-køerne bliver lukket på græs klokken 12. Det er altid en fest. :)

Du kan tjekke mere her hos økologisk landsforening, hvor du også kan finde en gård i nærheden af dig.
Jeg har allerede booket niecerne og en madkurv. :)

Tags:

Ballerina girl??

April 17th, 2010 · No Comments · me

Hmm, jeg ved altså ikke lige hvad der sker. Normalt er jeg jo totalt til høje hæle, men faktisk har jeg allerede haft flade sko på 3 gange i denne her uge.. !?!
Og ikke engang nogen særligt pæne nogen. Bare et par Zara-ballerinaer jeg impuls-købte i Berlin, fordi vejret var fantastisk og jeg kun havde vinterstøvler med.

Og nu har jeg også lige købt endnu et par flade støvler. Mystisk. Gad vide om man kan rammes af en down-to-the-ground feber? Eller måske jeg i virkeligheden bare bliver mere og mere magelig med alderen?? ;)

Tags:

Bitter? Me? Noo..

April 16th, 2010 · 11 Comments · me, random stuff

Tss, jeg er da også bare ligeglad med Marchesa, Stella McCartney, Burberry, Temperley London, Marc Jacobs og Matthew Williamson kjoler til £1.
Og Rick Owens jakker!
Og jeg havde da heller ikke andet at lave hele formiddagen end at trykke “genindlæs” “genindlæs” “genindlæs”. Næh, det havde jeg da faktisk ikke!

And all for nothing!

Bitter? – Hvem? Mig?? Næh, OVERHOVEDET ikke. Jeg har da bestemt haft “the morning of my life”.
.. eller.. hrmf.

;)
- var der nogle af Jer andre, der var heldige at få hapset noget til TheOutnet’s £1 fødselsdags-salg?
Som BTW var fabelagtigt. Bare ærgeligt at det ikke lykkedes mig, at få lagt mine små klamme hænder på noget af det!

Tags:

Back from Berlin

March 10th, 2010 · 4 Comments · Daily Life, me

Jeg beklager at der har været så stille på bloggen. Jeg har holdt vinterferie i Berlin, og desværre gjorde en fremskudt deadline, at jeg har ligget vandret både ugen før og ugen efter ferien.

Men jeg havde en skøn tur til Berlin. Fantastisk vejr – (solskin og 10 grader, ahh) og fantastisk by!
Jeg var der første gang lige efter murens fald (yes I know, det var i ‘89. Jeg er gammel, jeg ved det godt.. ;) ), og jeg var der igen for en 5-10 år siden til Loveparade (heh, og jeg indrømmer, – det var ikke klassisk kultur der stod øverst på programmet dengang!).
Så nu var det helt rart at lege klassisk turist. Igen. I ved: Brandenburger Tor, Det jødiske monument, Checkpoint Charlie, Gedächtniskirche, Reichstag, Fernsehturm m.m., shopping og god mad.

For mig var det dejligt at se, hvor udvisket forskellen mellem det gamle Øst- og VestBerlin er i dag.
Vel egentlig ikke så mærkeligt, – vi snakker trods alt 20 år, men derfor gjorde det mig alligevel glad.
Jeg husker nemlig stadig hvor overrumplet jeg blev, dengang tilbage i ‘89, hvor jeg første gang trådte ind i ØstBerlin. Vi havde jo blot krydset en få meter bred grænse*, og nu stod vi der, i en helt anden verden. Ja, nærmest en helt anden tidsalder. Det var SÅ vildt. Trabant vs. Mercedes! Og ikke kun i bilparken..

(*muren var faldet, men man skulle alligevel igennem en grænsekontrol. Det var som sagt LIGE efter murens fald! Så ja, jeg har også stykker af muren liggende, som jeg selv møjsommeligt har stået og hakket af.. ;) Var ikke så gammel, så forstod ikke rigtigt hvor vildt det var, men kan godt blive helt forpustet af det i dag. For det var sgu’ stort. – at muren faldt altså. Ikke at den blev bygget!!)

Og hvor heldig er man så lige, når man efter en SKØN ferie, kommer hjem til forår i Danmark!! Solskin, blå himmel, vintergækker og erantisser i min have, fuglekvidr og gangbare fortove og stier. Uhh, jeg ELSKER forår!

Lørdagens pragtfulde vejr blev udnyttet til en laaang gåtur med Fenja og mit kamera. Blå himmel og blåt vand, så ved man bare at det går den rigtige vej.. :)

Sorry for my absence on the blog. I’ve been in Berlin and the timing wasn’t perfect, so it costed me some busy weeks at work.
But now I’m back, and spring is here and I’m happy.. :)

Tags:

Hmm…

February 17th, 2010 · 12 Comments · Daily Life, me

Jeg kunne virkelig, VIRKELIG godt tænke mig at lære at tale frisør-sprog!

Hvordan kan “jeg vil godt have etager i mit hår, men beholde længden”, blive til: – jeg klipper lige 30cm af håret!???!??

Tags:

O spring, Where Art Thou?

January 28th, 2010 · 3 Comments · 3 things that makes me happy, inspiration, me

Uhh, det her look skal jeg SÅ meget kopiere når det bliver varmere!!

- hendes kjole/bluse/tunika-ting ser helt fantastisk ud. Perfekt materiale, perfekt farve, perfekt længde, perfekte ærmer!
Jagten er indledt på noget tilsvarende (og hvis du tilfældigvis lige skulle støde på noget lignende, eller ved hvor hendes er fra, må du meget gerne sige til.. :)

Picture from fashionising

Nåh ja, og så har jeg besluttet mig for, at jeg hver dag skal finde 3 små ting der gør/har gjort mig glad. Den dag!
Her om vinteren kan jeg nemlig godt have en tendens til at synes at alting bare er røv.
Og det er det jo ikke.. ;)
Og alle de kloge siger at man skal huske at leve i nuet og glæde sig over de små ting i hverdagen og alt det jazz, så det vil jeg nu prøve.. :)

Sååh, here goes;
i går var/blev jeg glad for:
1. at jeg var og følte mig som eksperten på job
2. min time-out i går aftes; ren forkælelse med masker, fodbad og neglelak, ahh!!
3. at det nye Elle lå i postkassen, så jeg kunne læse det mens mine fødder nød i fodbadet.. :)

I’m definitely gonna copy this look when the weather gets a bit warmer. Think her blouse/dress is fantastic. Love the length,the colour, the material, the sleeves, – everything. I’ll have to find something similar..

Tags: