Så jeg er nu et par kilo tungere, indehaver af 2 styks brune arme og en MEGET rød brystkasse, mange ord fattigere, men en FANTASTISK weekend rigere!

Ogøhh, jeg har vist sagt det før, men altså, jeg ELSKER Strynø.. :)

What’s not to love:

Det er jo så populært med de her “jeg tester”-indlæg, så her den anden dag fik jeg en idé, som i løbet af de næste par timer, skulle stå som en smertefuld oplevelse i mit sind:

“Måske skulle jeg hoppe med på vognen og teste voksen i toiletskabet”

Som tænkt så gjort.
Ud til badeværelset. Det var et af disse “kold voks” produkter. Ikke noget med at smelte en klump voks, du nulrer bare strimlerne i din hånd til de bliver lune, hvorefter du skiller dem ad og anbringer dem på dit ben (eller hvor du har brug for det) og så hiver du dem af med det samme. Ingen problemer i det. Hvor svært kan det være? Jeg mener, jeg er ikke et geni, men jeg da begunstiget nok til at kunne finde ud af det her.( JA SOM OM!?!).

Så hev jeg en strimmel ud. Det var to strimler som lå med voksen mod hinanden så de hang sammen. I stedet for at nulre dem i hænderne var jeg så klog at finde min hårtørrer frem. Jeg varmede så strimlerne op med føntørren og anbragte derefter strimlerne på mit inderlår.
Holdt igen med den anden hånd på låret og rev så til. Det virker!

Okay det var så ikke lige den fedeste følelse, men det var ikke helt værst.
Jeg kan sgu det her! Jeg er en hundjævel! Jeg er bekæmperen af al kropsbehåring og guruen til blød ekstravagant hud.

Med den næste voks strimmel bevæger jeg mig så nordpå. Jeg er nu klar til det ultimative hårfjernings mesterskab.

Jeg smider trusserne og placerer en fod på toilettet. Så går jeg frem efter samme procedure, hvor jeg placerer en voks strimmel på skrå på mit inderlår lige ved bikinilinjen, så strimlen dækker min hoo-ha (læs den unævnelige).
Strimlen strækker sig nu fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse balle (det var en lang strimmel). Så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg river………………..RRRRRRRII…PP!!!!!!!!
Jeg er blind! Blændet af smerte!!!!!…. Argh for HEL….!!!!!

Jeg får synet igen. Jeg ser at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#$! Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIIPPP! Alt kører rundt for mig og jeg har sorte pletter for øjnene. Jeg tror jeg er ved at besvime……må holde mig oppe…….må holde mig oppe. Hører jeg trommer??? Træk vejret, træk vejret………………

Phew, jeg overlever..

Jeg vil se mit trofæ….den voksstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring.
Jeg holder derfor strimlen op så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den. … … !!!!
Hvor er håret? HVOR ER VOKSEN???

Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer venner!!). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen….det er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv på min mest sensitive del af kroppen som nu er dækket med kold voks og hår.……………… !!

Så gør jeg den næste STORE fejltagelse!

Jeg husker at min fod stadig er på toilettet. Jeg må gøre noget, så jeg tager foden ned fra toilettet.
Helt lukket! Min røv er lukket. Helt lukket!!!! Jeg går som en pingvin rundt i badeværelset – prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg tænker:

“Please, bare jeg ikke skal skide lige nu for så tror jeg mit hoved ryger af”.

Hvad kan jeg gøre for at smelte voksen? Varmt vand! Varmt vand smelter voksen. Jeg fylder så varmt vand jeg kan i badekarret, smutter i karret og så skal voksen jo lige smelte, for så jeg kan lige så forsigtigt fjerne det, ikke??? FORKERT!!!!!

Jeg smutter i karret, vandet er lidt varmere end det man normalt bruger ved tortur af krigsfanger. Jeg sætter mig ned. Det eneste der er værre end at få dine nedre regioner smeltet sammen er at få dem smeltet…. smeltet fast til bunden af badekarret – i skoldende hedt vand. Og så smelter voksen ikke engang. Nu er jeg altså limet fast til bunden af badekarret, ligesom hvis jeg havde cementeret mig selv fast til porcelæn! Gudskelov for den mand, der for få måneder siden overtalte mig til at få telefon på badeværelset!!!!!

Jeg ringer til min ven, for jeg er sikker på at hun kender til hemmeligheden af hvordan jeg kommer ud af denne situation.

Det er en helt fin måde at starte en samtale på….”Nåhmen øh, min røv og min hoo-ha er altså limet fast til bunden af badekarret!” Der er en lille pause..

..

Hun kender ingen hemmeligheder eller fif til hvordan jeg kommer ud af denne situation, men hendes latter prøver hun slet ikke at skjule for mig. Hun vil vide præcis hvor voksen sidder, “Taler vi om balderne, hullet eller hoo-ha?” Hun griner højlydt nu. Jeg kan høre hende. Jeg giver hende lige den korte version og hun foreslår at jeg ringer til det nummer der står på æsken som voksen var i. Ja!!!!! Som om!!!! Som om jeg har lyst til at være aftenens vittighed. Mens vi gennemgår flere løsningsmuligheder prøver jeg at få voksen af med en skraber. Intet føles bedre end at have min kvindelighed dækket af varmt voks, min hoo-ha limet sammen, siddende i brandvarmt vand med røven limet til bunden af karret og bruge skraberen.

Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.

Min veninde taler stadig med mig, da jeg ser min redning. Cremen som man skal bruge til at fjerne overskydende voks med. Helt ærligt – hvad har jeg at tabe? Jeg smører noget af cremen på og “FOR DÆLEN DA”!!!!! Skriget vækkede sikkert naboerne og skræmte livet af min veninde. Det er såååååå smertefuldt, men jeg er faktisk ligeglad.

DET VIRKER!!! DET VIRKER!! Min veninde lykønsker mig og vi afslutter samtalen. Jeg fjerner resten af voksen da jeg til min ærgrelse pludselig ser… HÅRET ER DER SGU STADIG….. DET HELE!!!
Nu er jeg helt ligeglad, så jeg barberer det hele af. For f*****n jeg er øm nu. Helt følelsesløs. Jeg kunne amputere mit eget ben på nuværende tidspunkt.

Næste uge prøver jeg at farve mit hår………….

;)

P.S.
Jeg ville næsten (men kun næsten) ønske at jeg kunne tage æren for historien, men det er altså “bare” en vandrehistorie, som en veninde mailede mig. Jeg HULKEDE af grin da jeg læste den, og tænkte at den var god nok til at dele. :)

Pictures from thephotodiarist

Og også i farver:

Pictures from thephotodiaristincolor

If you, like me, just love beautiful pictures go check out The Photodiarist. And in color too.. :)

Buksedragten var desværre udsolgt, men det andet er super fint.
Jeg ville gerne vise jer det hele, men står lige med et ben ude af døren, – er på vej i sommerhus, men er simpelthen nødt til at vise jer ponchoen.
Den er SUPER smuk.
Faktisk så smuk at det er lige før jeg ville ønske vejret var dårligt (ah ok, måske ikke alligevel. Bikinien ER jo pakket), så jeg kunne have den på HELE weekenden. ;)

Og til 300kr ville det jo ikke engang kunne svare sig at strikke den selv. Ikke at jeg kan strikke, men altså.. ;)

- og ved i hvad, søde Ditte og Merete fra Velvet Snow, ejer tilsammen 3 (T.R.E.!) af de 4 favorit-tasker! Misundelig?? Me!?! Næhæ.. ..tss..  da bare OVERHOVEDET ikke!!

Og jeg glemte selvfølgelig (IGEN) at tage billeder, så i må nøjes med de her gåturs-billeder fra en anden skøn sommeraften. :)

Jeg ELSKER sommer. ♥

Overvejer at kaste mig ud i noget DIY tie-dye/batik halløjsa, men tænker at jeg lige skal have fat i min gamle hippie/håndarbejdslærer-mor først. Mon ikke hun har et par tricks eller 2 hun kan lære fra sig.

Savler SÅ vildt over Proenza Schouler printet. Mønsteret that is. Farven er lige en tand for for hidsig til mig. Og så ønsker jeg mig en kjole med tie-dye som hos Calvin Klein og Tony Burch.
Meeen, det skulle vel heller ikke være helt umuligt at fabrikere selv.
- I hvert fald ikke med hjælp fra den gamle batik-champ, aka min mor.. ;) Det eneste jeg kan huske, er noget med noget stof, en snor og noget vand??

Pictures from style.com

MEN, ind i mellem støder man på noget så helt fantastisk, at man ville være et skarn hvis ikke man delte. Og sådan er det med denne her salat. Den er så enkel, hurtig og nem, at selv jeg ikke kan fucke den op (eller, altså.. host, host; det trænede øje kan måske få øje på et par liiiidt for ristede pinjekerner! Ups.).
Og så smager den intet mindre end fantastisk!

Den består af spinatblade, fetaost, ristede pinjekerner og blåbær. That’s it!!

Jeg smagte den første gang til min venindes fødselsdag forrige weekend, hvor den blev serveret sammen med grillede laks og kæmperejer. Mums det var godt.
I går fik vi den “bare” med tunfrikadeller. :)

Desværre lykkedes det mig ikke at få taget et ordentligt billede af outfittet til min venindes fødselsdag, men det bestod i al sin enkelthed af en pailletkjole fra Zara, en blazer fra Day Birger og sko fra Marc Jacobs.
- og strømpebukser og vinterjakke. Det var jo totalt efterårsvejr forrige lørdag. Men who cares: nu er sommeren her endelig.. :) Og den skal nydes på terrassen i dag. Hurra for hjemme-arbejds-dage og trådløst Internet!!

Og måske er jeg ramt af mere end blot fodbold-feber. ..for altså, HVIS jeg nu stod og skulle til landskamp på torsdag, i ved, sådan live and all, så ville jeg nok lade mig inspirere af fru Beckham (sagde jeg virkelig det??), der faktisk gjorde det helt ok til VM for 4 år siden (på tøjfronten that is. Og accessories-fronten. Alt det andet skal man vist bare se bort fra).

Men hun er da cool her i hvide jeans, grå tank-top, oversize taske og herreur. Og labre solbriller. Helt klart et look jeg må copycat’te i løbet af sommeren.

Og hvis man skal gå all the danish dynamite way i rødt og hvidt:

- jeg ville så vælge en lidt anden længde shorts.. Og ikke kun pga mine lår-issues.. ;)

Og jeg mener, det her kunne jo ikke engang undskyldes med nationalfølelse eller noget. De var jo… ..svenskere! Og alligevel sidder man der med klump i halsen og våde kinder.. – fordi det bare er så stort. Og smukt. Og vildt.
Og ikke bare royale bryllupper. Men alle bryllupper! Jeg bliver lige rørt hver gang. Selv når det er folk jeg ikke kender*, skal jeg helgarderes med vandfast makeup.. Ahmen altså.. ;)
- så kan i lige forestille jer hvordan mit eget bryllup ville foregå?? – hmm, findes der monstro vandfaste brudekjoler?

Men fin, det var hun nu, hende Victoria. :)

Og Mary var jo som altid indbegrebet af klasse og god stil:

(og spanske Letizia er så smuk at det gør helt ondt. Men jeg kan selvfølgelig ikke finde et billede af hende fra i går. Træls!)

* Ok, det kom lige til at lyde som om jeg stalker fremmede menneskers bryllup. Det gør jeg dog  ikke! ;)
Men jeg blev engang inviteret med til min (meget) nye kæreste’s stedbrors bryllup. Og selvom jeg kun havde mødt ham (altså stedbroren, ;D ) og hans kommende kone én gang, før jeg så dem der ved alteret, så vrælede jeg mere end resten af kirken til sammen. Not cool Signe, not cool at all!!